Har du fået delt alt med familien, og trænger til en aften i byen med de dine gamle skolekammerater el. lign., er der to større arrangementer i lokalområdet, der skiller sig ud.
ALIVE Festival afholder deres traditionsrige JULE ALIVE i Thisted Musikteater med DJ’s og altid totalt fuldt hus. Forsalgsbilletterne blev da også udsolgt på kun en time, men man har i år besluttet at lukke nye gæster ind i takt med, at andre forlader festen. Det hele starter kl. 21.00.
Julerock i Nykøbing Mors
På Mors danner Nykøbing Hallen i aften rammerne om JULEROCK 2024, hvor dørene åbnes kl. 21.00. Der er solgt flere end 500 billetter i forsalg, og arrangementet har de sidste to år været udsolgt. Så har man ikke købt billet i forvejen, gælder det om at møde op tidligt.
Traditionen tro spiller DJ Blume, som, som altid, formår at skabe den vildeste fest med både nye som gamle hits. Ikke nok med det får han igen i år æren af at spille fra start til slut, så der er ingen undskyldning for ikke at ramme floor allerede fra start, lover arrangørerne BA Entertainment.
Foto : Dominik Mecko, Unsplash