Jyske Bank sætter vind i VM-thybos sejl

19-årige Line Bang Wittrup skal de kommende dage dyste til VM i windsurf i Frankrig. Men bortset fra det wildcard, som sikrede hende en deltagelse, kan drømmen om at afprøve sig med de bedste i verden kun realiseres takket være et samarbejde med Jyske Bank.

– Aftalen med Jyske Bank gør, at jeg i højere grad kan jagte den internationale scene inden for windsurf, hvilket jeg i høj grad påskønner, lyder det fra den taknemmelige thybo.

At aftalen overhovedet er kommet i stand skyldes, at Jyske Bank og Line Bang Wittrup deler flere værdier, hvilket er et fokuspunkt for mange sponsorer og idrætsudøvere; matchet skal være rigtigt.

Til dagligt er Line Bang Wittrup tilknyttet Surfklubben NASA, hvor hun træner unge piger i windsurf. Her finder hun glæden i at lære fra sig, i den sport hun elsker og sætter en ære i at fremstå som en rollemodel for sporten over for den yngre generation – en rollemodel hun især savnede, da hun var lille og ny inden for sporten.

– Jeg elsker at inspirere den yngre generation inden for mit fag og sætter en ære i at videreformidle de erfaringer, jeg har gjort mig gennem årene. Derfor synes jeg også, det er fedt, at Jyske Bank som virksomhed også har inspiration som et nøgleord.

– Dertil kan jeg også i høj grad se mig selv i nogle af de værdier, Jyske Bank lægger vægt på – værdier såsom uhøjtidelig og handlekraft er gloser, jeg i høj grad kan se mig selv i, hvorfor jeg føler matchet mellem mig og Jyske Bank er helt perfekt. Især uhøjtidelig er dækkende for mig som atlet såvel som min sport, eftersom de måske i manges øjne er meget utraditionel, fortsætter Line Wittrup.

Jyske Bank ser også frem til samarbejde med Line Bang Wittrup, hvor afdelingsdirektør i Thisted, Chris Lundquist blandt andet peger på dét faktum, at de ønsker at være et aktiv for deres kunder såvel som lokalområdet i Thy, som nogle af de tanker bag dette sponsorat.

– Vi, hos Jyske Bank, har vores kunder i fokus, i alt hvad vi foretager os, hvorfor vi også er glade for at støtte en lokal ildsjæl i form af Line Wittrup, fortæller Chris Lundquist.

Udover, atLine Bang Wittrup selv er kunde i Jyske Bank, så ser Chris Lundquist også samarbejdet som en mulighed for at øge interessegraden for Jyske Bank i og omkring Klitmøller – et område Jyske Bank gerne så et højere antal kunder fra.

VM i windsurf løber af stablen fra d. 12. november og frem til d. 21. november

Forfatter

Related posts

Top