Kædedirektør passer butikken mens købmænd er i Dubai

Kunderne i Min Købmand i Østerild og Spar i Klitmøller er i denne uge blevet betjent af noget andet personale end de er vant til.

Østerild-købmand Matias Paaske og Klitmøller-købmand Mikael Konraden er nemlig i disse dage i Dubai sammen med Dagrofa’s salgs- og marketingdirektør Kim Scheuer Nielsen.

For at finde historien bag rejsen til emiraterne skal vi tilbage til udgangen af sidste år. Her vandt de to lokale købmænd nemlig prisen som Årets Købmand i hver sin kæde under Dagrofa.

Derfor har ledergruppen for SPAR, Min Købmand og Let-Køb anført af kædedirektør Richo Boss taget turen fra Ringsted til Nordvestjylland for at passe begge butikker i denne uge sammen med det faste personale, mens købmændene er ude og se på detailhandlen i et internationalt perspektiv og samle inspiration.

– I Spar og Min Købmand har vi sendt Mikael og Matias til Dubai for at samle inspiration og oplevelser, som de kan tage med hjem og dele med personale og kunder. Imens passer kædeledelsen butikkerne og hygger om det faste personale, som ligeledes fortjener en stor anerkendelse, fortæller Richo Boss.

LÆS OGSÅ:

Flot hæder til Østerild-købmand

 

Forfatter

Related posts

Top