Kædens største: 2018 blev rekordår for Løvbjerg i Nykøbing

Løvbjerg Supermarked A/S har netop afsluttet regnskabet for 2018.

Både omsætningen og bundlinjen viser en meget flot vækst for den lokale købmand i Nykøbing.

– Faktisk har resultatet og omsætningen har aldrig været bedre i Nykøbing, udtaler en stolt og meget tilfreds købmand Bjarne Smedegaard.

Løvbjerg Supermarked A/S, der tæller i alt 15 butikker, oplyser aldrig tal fra hverken omsætning eller resultat:

– Men jeg kan da tilføje, at vi endte året som kædens største butik målt på både omsætning og indtjening, siger Bjarne Smedegaard.

Han fortæller også, at der har været vækst i alle butikken afdelinger, men at især afdelingerne for frugt & grønt og blomster har oplevet stor fremgang.

Bjarne Smedegaard peger på to væsentlige faktorer der ligger til grund for successen:

– En meget succesfuld ombygning, der virkelig har givet luft, plads og orden i butikken samt et meget servicemindet og stabilt personale.

Foto: Christian Kjeldsen

Forfatter

Related posts

Top