Kæmpe møllevinger ankommet til Hanstholm

Tre kæmpestore møllevinger ankom søndag fra Aalborg til Hanstholm Havn.

De næsten 100 meter lange vinger skal nu fragtes til testcentret i Østerild, hvor de skal monteres på den nye vindmølle som Siemens Gamesa opfører.

Den videre transport foregår på blokvogn:

– Vi kører en vinge ad gangen, og der vil blive periodisk afspærret mellem Hanstholm og Østerild i de tre til fire timer, som det forventes, at transporten af hver vinge tager, fortæller Per Nielsen, der er transportmanager i Siemens Gamesa, til TV Midtvest.

Med en kapacitet på 10 megawatt vil den nye mølle kunne producere strøm til 10.000 husstande – det er 30 procent mere end den mølle på otte megawatt, som i forvejen står i Østerild.

LÆS OGSÅ:

Tophastighed på 3 km/t: Vindmølletransport spærrer vejene

 

Forfatter

Related posts

Top