Kampagne til 12 millioner kroner skal lokke turisterne til

Selvom de danske grænser delvist er blevet åbnet, efter de blev lukket den 14. marts, er det først den 15. juni at grænserne for alvor åbner for turister – men kun fra Norge, Tyskland og Island.

En ny kampagne til 12 millioner kroner skal overbevise turister fra disse lande om, at Nordjylland er den helt rette destination at besøge. Det skriver TV2 Nord.

Bag kampagnen står Fælles Vækst, der er en sammenslutning af de 11 nordjyske kommuner, de fem nordjyske turistdestinationer og en række af de nordjyske attraktioner.

Sidste år stod Fælles Vækst for første gang bag en lignende kampagne. Efterfølgende steg antallet af overnatninger i Nordjylland med 5,6 procent.

Kampagnen har været længe undervejs, og i den oprindelige plan skulle de nordjyske attraktioner finansiere 70% kampagnen. Men på grund af corona-situationen har kommunerne og turistdestinationerne altså besluttet at betale det hele.

Forfatter

Related posts

Top