Klappen gik ned: Minister fastholder planer om fjernstyring

Efter planen skal Vilsundbroen fra årsskiftet fjernstyres fra Aalborg.

Men i lørdags skete der lige præcis det, som flere borgmestre har advaret imod. Den 300 tons tunge broklap faldt nemlig ned, efter brovagten havde åbnet klapbroen, så en båd kunne passere broen. Normalt kan brovagten via en manuel pedal bremse broklappen når den er på vej ned – men mekanismen svigtede.

– Vi har et helt legitimt krav om at have den service, at der er nogen, som kan få tingene til at fungere, hvis der sker uheld, siger Morsø Kommunes borgmester Hans Ejner Bertelsen (V) til TV Midtvest.

I nabokommunen Thisted er borgmester Ulla Vestergaard (S) heller ikke tilfreds med planerne om at lade broen fjernstyre fra Aalborg:

– Vi er ikke tilfredse med, at man centralt beslutter, at vi skal have fjernstyring på vores bro, fortæller Ulla Vestergaard (S) siger hun til tv-stationen.

En manuel pedal, som den afgående brovagt på broen har brugt i årtier til at bremse broklappen på vej ned, er blandt andet blevet udfaset. Et problem, som Vejdirektoratet ikke ønsker at forholde sig til mandag.

Transportminister Benny Engelbrecht forklarer i en mail til TV Midtvest, at “sagen skal undersøges nærmere, og at sikkerheden selvfølgelig skal være i orden – men at man planlægger at gå videre med fjernbetjeningen af blandt andre Vildsundbroen“.

LÆS OGSÅ:

Ingen hjælp fra minister: Beslutning om fjernstyring fastholdes

Arkivfoto: Christian Kjeldsen

Forfatter

Related posts

Top