Læserbrev af Lars Bo Majgaard. KV21-kandidat for Radikale Venstre på Mors.
Klimakrisen er en realitet og over hele verden (Også i Morsø kommune) oplever mennesker konsekvenserne heraf i større eller mindre grad, og det bliver kun værre i fremtiden. Det gælder specielt hvis politikerne fortsætter som hidtil og ikke påtager sig ansvaret med at træffe de nødvendige beslutninger! (Også i Morsø kommune)
Mange politikere (Også i Morsø kommune) siger de vil gøre noget og så kommer der som regel et MEEEEEN!!! Det må ikke koste noget i form af tabte arbejdspladser, vækst, levestandard eller velfærd. Alle vil slippe billigst muligt og imens går tiden og klimakrisen forværres.
I 1988 begyndte klimaforskere at advare mod den globale opvarmning og drivhuseffekten. Man var allerede på dette tidspunkt klar over at klimaforandringerne var menneskeskabte, og at konsekvenserne ville blive alvorlige. FN etablerede deres klimapanel og man begyndte at holde COP klima-konferencer i Berlin i 1995. Her skulle politikere fra hele verden mødes og træffe de nødvendige beslutninger.
Nu er vi så nået til COP 26, som i denne weekend afvikles i Glasgow, og politikerne snakker stadig!!!!
Klimahandling er blevet ABEN som politikere på alle niveauer sender videre! (Også i Morsø kommune)
Fra kommunebestyrelse -> Folketing -> EU -> FN og tilbage igen!
Undskyldningerne står i kø: Det nytter ikke noget at vi gør noget, de andre sviner mere end os, vi har jo gjort noget, markedet klarer det for os, det må borgerne tage sig og så videre og så videre! (Også i Morsø kommune)
Det skal vi have ændret på og den 16. november har DU mulighed for at sammensætte kommunalbestyrelsen i Morsø kommune på en måde så klimaet bliver taget mere alvorligt!
Det nytter ikke noget at et flertal af kommunalpolitikerne på Mors fortsætter med at stikke hovedet i busken!
Vi skal i samarbejde med borgere, erhvervsliv, energiforsyning og landbrug sætte os ned, og lave en klimahandlingsplan, som gør det muligt at vi tager ABEN på vores skuldre og løfter vores del af opgaven med den grønne omstilling! (Også i Morsø kommune)
Det skylder vi de fremtidige generationer (Også i Morsø kommune)!
Klimavalg NU!