Klitmøller bliver en del af Thy Detailforum

Thy Detailforum, der samler bl.a. detailhandlen i Thy, er blevet udvidet med et nyt medlem.

Det er Klitmøller Borger- & Erhvervsforening, der nu bliver en del af Thy Detailforum sammen med Thisted, Hurup, Vorupør, Hanstholm og Snedsted.

– Vi er utroligt glade for, at handels- og erhvervslivet i Klitmøller har besluttet at blive en del af Thy Detailforum, begynder handelschef Michael Vendelbo.

– Klitmøllers historik taler for sig selv, og byen har på mange måder været et lokomotiv for udviklingen i Thy, fortsætter han inden han tilføjer:

– Samtidigt er byen fyldt med nogle af de spændende events, der er med til at tiltrække kunder til detailhandlen i Klitmøller og resten af Thy.

I Klitmøller Borger- & Erhvervsforening er forventningerne til samarbejdet med de øvrige byer i Thy.

– Vi håber, at vi ved at indtræde i samarbejdet, kan være med til at løfte udviklingen af Thy og glæder os til at kunne bidrage med vores ideer og input i arbejdet med at løfte både Klitmøller og resten af Thy i den retning, der er mest bæredygtig for beboerne og som sikrer endnu flere kvalitative oplevelser for vores gæster, siger Mai Knudsen fra Erhvervsudvalget i Klitmøller Borger- & Erhvervsforening.

En af de ting hun glæder sig til kommer til Klitmøller, er Thy Gavekortet.

– Dermed kan hele Thy bruge gavekort i Klitmøller og omvendt. Det tror jeg bliver en win win for alle, slutter Mai Knudsen.

Det bliver Købmand Mikael Konradsen, SPAR, der indtræder som byens repræsentant i Thy Detailforums ledelse.

 

 

 

 

 

 

Forfatter

Related posts

Top