To flokke af hårdføre heste er netop sat ud i store indhegninger i Vestkystens unikke klitnatur. Det sker som en del af et stort forskningsprojekt støttet af 15. Juni Fonden, der skal give mere naturlig dynamik og forbedre forholdene for en lang række lys- og varmekrævende planter, insekter og krybdyr – herunder markfirben, klokke-ensian, ensianblåfugl og klitperlemorssommerfugl.

Samtidigt skal forskningsprojektet give ny viden om græsningens effekt på både landskab, dyr og områdets friluftsliv.

– Vi har mange års erfaring med helårsgræsning, og med det her projekt kommer vi et spadestik dybere. Projektet skal være med til at gavne den unikke natur i Nord- og Vestdanmark, og samtidig kan projektet give os værdifuld viden om effekterne af helårsgræsningen. Vi ved, at mange insekter og eksempelvis markfirben har brug for bare sandflader til at søge føde, solbade og lægge æg. Her bliver det spændende at følge naturens udvikling og hestenes færden. Denne viden skal også bruges i forvaltningen af de kommende naturnationalparker og andre steder, hvor vi har lysåben natur, siger vicedirektør Signe Nepper Larsen, Naturstyrelsen.

Fødevalg og flokadfærd
Hestene er af racen konik, exmoor og shetland og skal græsse året rundt i naturområdet Trøjborg syd for Klitmøller i Thy i et samarbejde med Nationalpark Thy og Thisted Kommune. I Husby Klitplantage ved Holstebro i Vestjylland, der også er kommende naturnationalpark, kommer hestene også ud sammen med en flok stude.

De to naturområder er udvalgt, fordi naturen her har stort potentiale for forbedring. Uden naturforvaltning med for eksempel græsning er klitnaturen nemlig i fare for at gro til i høje græsser og invasive arter som for eksempel rynket rose, også kendt som hybenrose.

Projektet med helårsgræsning moniteres løbende af en ekspertgruppe fra Aarhus Universitet ledet af Signe Normand, professor i biologi.

Som et led i forskningsprojektet er en del af dyrene udstyret med GPS, som sender information til forskerne om dyrenes position i naturområderne for at afkode deres adfærd. Senere skal flere af dyrene udstyres med et lille kamera, der tilsvarende sender informationer til forskerne, som efterfølgende bliver bearbejdet og analyseret. Her undersøges blandt andet dyrenes fødevalg og flokadfærd. Dyrene vil begge steder blive tilset dagligt.

Friluftsliv i indhegninger
Som led i græsningsprojektet bliver det også undersøgt, hvilken betydning helårsgræssende dyr kan have for områdets friluftsliv.

– Det er vigtigt for os, at projektet står på to ben. For ligesom vi har brug for mere viden om påvirkningen af næringsfattig natur ved helårsgræsning, har vi også brug for at blive klogere på, hvordan indhegnede områder med græssende dyr kan fungere parallelt med friluftsliv. Vi har oplevet en god og konstruktiv dialog med lokale borgere, foreninger og besøgende i de to områder, og det er vigtigt for os fortsat at sikre en god adgang til den unikke danske klitnatur, siger Signe Nepper Larsen.

Forskningsprojektet forløber parallelt med processen omkring projektering og etablering af Naturnationalpark Husby Klitplantage.

I forbindelse med udarbejdelse af projektforslaget for naturnationalparken vil der blive taget stilling til, hvordan det aktuelle græsningsprojekt skal indgå i den kommende naturnationalparkplan.

Fakta: Græsningsprojekt i Thy og Vestjylland

• En flok på henholdsvis 10 og 17 hårdføre heste er i august udsat ved Klitmøller i Thy og Husby Klitplantage i Vestjylland som en del af et græsningsprojekt. I Husby vil hestene gå sammen med en flok stude af racen skotsk højlandskvæg.
• Projektet er ledet af Naturstyrelsen, det følges af en ekspertgruppe fra Aarhus Universitet og er finansieret af 15. Juni Fonden. Projektet i Thy sker i samarbejde med Nationalpark Thy og Thisted Kommune.
• I Thy omfatter græsningsprojektet cirka 220 hektar, mens arealet i Husby Klitplantage er planlagt til omkring 400 hektar sammenhængende natur.
• Dyrene tilhører private forpagtere og tilses dagligt.
• Der vil blive etableret specielle låger til ryttere og cyklister langs flere veje samt indgange til gående.
• Samtidig opsættes informationstavler om projektet ved de mest brugte indgange til områderne, hvor der blandt andet vil være information om færdsel med eller uden hund i indhegninger.
• Projektperioden løber frem til 2026 med løbende evaluering.

Foto: Pressefoto