Midt- og Vestjyllands Politi lavede tirsdag morgen en knallertaktion ved Dueholmsskolen i Nykøbing.
I løbet af den times tid aktionen varede blev fire konstruktivt ændrede knallerter standset – altså fire knallerter, som alle kunne køre hurtigere end det tilladte. Knallertførerne kan derfor se frem til en bøde.
Derudover blev en enkelt knallertfører standset, fordi vedkommende ikke bar den lovpligtige styrthjelm.
– Det kan godt være, at vi forsøger at tage nogle flere på den måde, advarer politikommissær Jørgen Jensen fra lokalpolitiet i Thisted.
Foto: Rigspolitiet