Knallerttur endte i tragisk dødsfald: Nu er 20-årig mand dømt

En 20-årig mand fra Thy er blevet idømt seks måneders betinget fængsel i forbindelse med en knallertulykke i Bedsted i juni.

Her kørte den nu dømte mand i spirituspåvirket tilstand på sin knallert med en anden 20-årig mand bagpå. På tragisk vis faldt passageren, der sad med ryggen til føreren, under en opbremsning af knallerten og kom svært til skade.

Passageren blev fløjet på hospitalet i Aalborg hvor han blev erklæret hjernedød.

Donerede sine organer
Den dræbte 20-årige donerede flere af sine organer, og var på den måde med til at hjælpe andre til et bedre liv.

Føreren af knallerten fik udover den betingede fængselsstraf også frakendt retten til at føre knallert.

Af et tweet skrevet af anklagemyndigheden fremgår det også, at manden er blevet idømt samfundstjeneste.

LÆS OGSÅ:

Tragisk knallertulykke: 20-årig erklæret hjernedød

Foto: Christian Kjeldsen

Forfatter

Related posts

Top