Fra på mandag og tre uger frem kan det være en god ide at køre hjemmefra i ekstra god tid hvis du skal gennem Vildsund.
Vejdirektoratet påbegynder nemlig at asfaltarbejde på en godt 3 kilometer lang strækning Vilsundvej, Rute 26.
Arbejdet skulle gerne resultere i en mere jævn kørebane til glæde for de tusindvis af bilister der hver uge kører på strækningen. Det oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.
Arbejdet starter med, at den gamle belægning affræses. Herefter udføres der lokale reparationer i den underliggende belægning. Endelig udlægges der ny belægning, og til slut påføres der striber.
Arbejdet med at lægge den nye asfalt foregår i dagtimerne, og trafikken vil derfor blive reguleret med et lyssignal.