Køreprøver på rette vej

Færdselsstyrelsen har snart haft kørekortområdet i to måneder, og selvom der er lang vej igen, før puklerne er afviklet, går det i den rigtige retning.

Siden 1. oktober 2021 har Færdselsstyrelsen haft ansvaret for hele kørekortområdet. Tidligere stod politiet for afviklingen af køreprøver, og der blev – ikke mindst på grund af langvarige nedlukninger som følge af coronapandemien – opbygget en stor sagspukkel og dermed ventetid på prøver.

Efter de første uger er status, at Færdselsstyrelsen nu afvikler 8.000-8.500 køreprøver om ugen mod gennemsnitligt 7.000 prøver ugentligt i 2019 og 6.500 i 2020.

Med kørekortområdet samlet ét sted er der blandt andet bedre mulighed for at fordele prøverne til de dele af landet, hvor behovet er størst. Samtidig er Færdselsstyrelsen ved at afslutte ansættelsen af op mod 70 timelønnede prøvesagkyndige, der kan sættes ind som et rejsehold, hvor der er behov.

Derudover er Færdselsstyrelsen netop gået i gang med at ansætte flere fastansatte prøvesagkyndige flere steder i landet, der fortsat skal bidrage til at få nedbragt ventetiderne.

Forfatter

Related posts

Top