Politiet har sigtet to unge mænd for besiddelse af en mindre mængde kokain.
Der er tale om en 19-årig mand fra Roslev og en 22-årig mand fra Mors, der ved 01-tiden natten til søndag blev visiteret under et besøg på diskotek Dampmøllen i Thisted.
Den 19-årige sallingbo var i besiddelse af 0,55 gram kokain mens den 22-årig morsingbo havde 0,25 gram af det hvide, euforiserende stof på sig.
De blev desuden begge givet et forbud mod at komme på Dampmøllen de næste to år.
Foto: Rigspolitiet