I forbindelse med Alive Festival’s 10-års jubilæum sidste sidste sommer satte folkene bag sig for at undersøge, hvilken værdi Alive Festival skaber for Thy-egnen. Nu løftes sløret for undersøgelsens resultater.
Tallene viser, at Alive Festival er med til at brande Thy samt at festivalen er et sted hvor man dyrker Thy, selvom man er flyttet fra egnen. Eksil-thyboere vender årligt tilbage for deltage som både frivillige og gæster i det lokale initiativ. Alive Festival er altså gået hen og blevet en solid platform til at kunne bevare tilknytningen og engagementet til sin hjemstavn for især unge, der flytter fra landsdelen for fx. at studere.
Undersøgelsen viser også, at gæster og frivillige på festivalen primært kommer fra de store studiebyer (Aalborg, Aarhus og København) – “kun” 40% bor stadig i Thy.
Gæsterne er vilde med Thy
Alive er også en festival hvor 20% af festivalens 2.000 gæster besøger Thy for første gang.
– Thy er Alive Festivals DNA. Derfor er vi så ellevilde med nyheden om, at næsten hver tredje tager på festivalen for at besøge Thy, og 9% for at opleve festivalens unikke dagsprogram.
Undersøgelsen er støttet af Tuborg Fondet og Thisted Forsikring.
Læs mere om undersøgelsen på Alive Festivals hjemmeside.
Udvalgte resultater fra undersøgelsen:
– 40% af gæsterne bor i Thy, resten kommer især fra Århus, Aalborg og København.
– 20% af gæsterne er i Thy for første gang.
– 30% af gæsterne svarer, at de tager til Alive Festival for at besøge Thy.
– 86% af gæsterne mener, at Alive Festival styrker forbindelsen til Thy for eksil-thyboerne.
– 34% af gæsterne er studerende. 56% af de frivillige er studerende.
– 39% af de frivillige svarer, at de er frivillige for at støtte Alive Festival – 15% af de frivillige svarer, at gør det for at spare penge på billetten.
Årets Alive Festival foregår d. 15.-17. august.
Det er altså bare sagen, når unge mennesker fra hele landet knytter bånd til Thy! Det kan vi jo egentligt godt forstå 😉 Til august knyttes der nye stærke bånd i Christiansgave. Vi glæder os helt vildt. Tak til Tuborgfondet og Thisted Forsikring for at støtte undersøgelsen bag.
Slået op af Alive Festival i Tirsdag den 29. januar 2019
Foto: Alive Festival