Kollerup forlader hovedstaden og flytter til naturlandsby

Erhvervsminister Simon Kollerup (S), som er valgt i Thisted-kredsen, flytter efter flere år i København nu med sin familie ud af storbyen til den naturrige landsby Hareskovby, som ligger mellem Værløse og Ballerup.

Her bor også landets statsminister Mette Frederiksen, som flyttede til byen i 2018. Tidligere har også forfatteren Aksel Sandemose, der blev født i Nykøbing og som jo formulerede Janteloven, haft sin residens i Hareskovby tilbage i 1920’erne.

Stærkt, lokalt sammehold
Det er naturen og det lokale fællesskab, der trækker i thyboen fra Lild Strand, som nu kan se frem til at bruge de få ledige stunder i ministerlivet med plæneklipper og kalkbørste som husejer.

Som landets erhervevsminister er der nok at se til for Simon Kollerup – særligt i disse corona-tider. Foto: Andreas Beck, Erhvervsministeriet

– Vi har som familie fundet det samme fantastiske, lokale fællesskab her, som jeg selv kan huske fra min barndom hjemme i Thy, og så er vi bare rigtigt glade for at kunne give vores børn en barndom tæt på naturen og skoven, fortæller Simon Kollerup til LimfjordUpdate.dk, og nævner et stærkt, lokalt sammenhold i fællesskabet.

– Nu bytter vi en lejlighed ud med et stort hus, der kan rumme hele familien og de mange besøg hjemme fra det jyske, som er med til, at vi kan få tingene til at hænge sammen, når der er rigtigt travlt.

I forhold til det at bytte skjorte og ministerbil ud med træsko og plæneklipper siger Simon Kollerup:

– Det glæder jeg mig faktisk til, for det er også en måde at koble fra på.

Hareskovby ligger naturskønt med Hareskoven på tre sider af byen, hvorfra der er 18 km til København. Byen har godt 3.700 indbyggere.

Foto: Andreas Beck, Erhvervsministeriet

Forfatter

Related posts

Top