Kommunen udbetaler stadig løn til to tidligere chefer

Hvor længe kan man som kommunal chef blive ved at modtage løn, efter at man selv har sagt sin stilling op og forlængst er fratrådt? Det retoriske spørgsmål er stillet af Morsø Folkeblad i forbindelse med den fortsatte aflønning af de to nu tidligere chefer i Morsø Kommune, Peder Hanghøj og Alex Bang Henriksen.

Peder Hanghøj var chef Børn og Kultur, og er iøvrigt kommet på lønningslisten i en lignende stilling i Thisted Kommune fra årsskiftet. Alex Bang Henriksen var chef for Center for Børn og Familier.

Lønudgifter for over 330.000 kroner
En aktindsigt som Morsø Folkeblad har fået viser, at Peder Hanghøj 1. januar modtog 74.770,21 kroner i løn foruden 14.912,43 kr. i pension. Dagen forinden modtog Alex Bang Henriksen 52.236,73 kr. i løn plus 10.468,68 i pension.

Peder Hanghøj. Foto: Morsø Kommune

Den samlede udgift til Peder Hanghøj og Alex Bang Henriksen løber op i små 330.000 kroner – indtil videre.

I december fik Peder Hanghøj iøvrigt udbetalt et engangsbeløb på 20.000 kr. oveni normal løn plus pension

Morsø Kommune har ikke ønsket at kommentere fratrædelsesvilkårene for de to forhenværende chefer.

 

Forfatter

Related posts

Top