Screeninger kan være med til at opdage eventuel kræft så tidligt som muligt, så behandling stadig er muligt.

Derfor bekymrer det Kræftens Bekæmpelse, at der under coronakrisen er sket et fald i antallet af kvinder, der er blevet screenet for livmoderhalskræft.

– Det er sådan, at de her screeninger bidrager til, at man opdager en eventuel kræft så tidligt som muligt, og helbredelsesmulighederne hænger direkte sammen med, hvor tidligt det bliver opdaget, siger Jesper Fisker, der er administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse.

Ifølge Sundhedsstyrelsen blev der fra årsskiftet og frem til starten af marts udført mellem 5000 og 5500 screeninger om ugen i hele landet.

Efter 9. marts og særligt fra ugen efter skete der dog et stort fald til et niveau på mellem 650 og 1500 prøver om ugen de næste uger.

Sundhedsstyrelsen tilskriver faldet en ændring i adfærd hos kvinder, der ikke mødte op til screeninger – enten fordi de måske var bekymrede for at bevæge sig ud, eller fordi de ikke ønskede at belaste sundhedsvæsenet under corona.

Direktøren fra Kræftens Bekæmpelse tror også, at det er hovedårsagerne til faldet, da de samme faktorer har spillet ind på andre sundhedsområder under coronakrisen.

– Men der er kun det at sige til det, at hvis man har symptomer på alvorlig sygdom i øvrigt, eller man har mulighed for at deltage i screening, så skal man gøre det.

Håbet er, at myndighederne gentager en model, der er blevet taget i brug på brystkræftområdet. Her har de, der ikke mødte op til screening, fået en ekstra mulighed ved at blive kaldt ind en ekstra gang.

Cirka 400 kvinder får hvert år konstateret kræft i livmoderhalsen i Danmark.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse har screeninger været med til cirka at halvere antallet af konstaterede tilfælde de seneste 40 år.

/ritzau/