Krav om mundbind fra mandag

Et flertal i Folketingets Epidemiudvalg har torsdag aften besluttet, at der skal være krav om brug mundbind i den kollektive trafik og for kunder i detailhandlen fra på mandag.

Regeringen foreslog onsdag efter en indstilling fra Epidemikommissionen, at der skulle genindføres krav om mundbind i detailhandlen og i den kollektive trafik. Der må ikke være flertal i Epidemiudvalget imod regeringens ønske, hvis det skal gennemføres. Udvalget består af 21 folketingsmedlemmer.

Mundbindskravet genindføres som følge af de stigende smittetal med coronavirus og antallet af indlagte.

Der var torsdag aften ikke enighed om, om også de ansatte i detailhandlen skal bære mundbind. Desuden er der i udvalget ikke enighed om hvorvidt der skal bæres mundbind i ældreplejen eller ej.

/ritzau/

LÆS OGSÅ:

Handelslivet bakker op om restriktioner

 

Forfatter

Related posts

Top