Kreativitet, kage og komsammen i Stuen til Højre!

Byklyngen Hurup Thy og Thisted Kommune samarbejder om samlingstedet ‘Stuen til højre’ med støtte fra Statens Kunstfond. Stuen til Højre, et nyt kreativt samlingssted midt i Hurup Thy i samme bygning som Kunsthal Jens.

Mens Kunsthal Jens primært fokuserer på udstillinger, vil Stuen til Højre tilbyde en bred vifte af kreative workshops, kulturelle arrangementer og events, der skaber rum for samvær og fordybelse.

Mange aktiviteter vil blive ledet af Angelina Owino, men lokalbefolkningen inviteres også til at bidrage med egne aktiviteter, som for eksempel et tegneværksted. Den første borgerdrevne aktivitet bliver ‘Historier fra hjemstavnen’, hvor lokale deler kulturhistoriske fortællinger den første onsdag i måneden.

Der vil være noget for alle aldre – fra de små superhelte, der hopper i kapperne, til de voksne, der trænger til lidt sjov i Voksenfritter.

Her er lidt af kommende aktiviteter Superhelt-forløb for børn (udsolgt): Børnene hopper i kapperne og finder deres indre superkræfter – gennem leg, farver og masser af sjov!

🎄Bæredygtige juleworkshops: Lav pynt af strandfund og send et næstekærligt julekort til en fremmed. Smil og glæde skal deles! 1, 7 og 14. december.

🎶Voksenfritter – Fritidshjem for voksne. 9 torsdag aftener fra 23. januar: Perfekt til dem, der vil slippe hverdagen og bare have det sjovt med kreative projekter, musik og leg – uden krav og forventninger!

Følg facebooksiden Kunsthal Jens for at se kommende aktiviteter.

📅Åbningstider: Torsdage kl. 13-16 og lørdage kl. 10-14. Der er også åbent Black Friday (29/11) og 1. december! Sidste åbningsdag i 2024: 14. december.

Kilde og fotos : Byklyngen Hurup Thy

Forfatter
Top