Kritik af “lukkede grænser” tager til

Thisted Kommune er som bekendt én af i alt syv nordjyske kommuner, hvor regeringen på det kraftigste opfordrer til, at man hverken kører ind eller ud.

Opfordringen bliver fulgt af de fleste, og mange thyboer forhindres derfor i at passe deres arbejde uden for kommunen – ligesom udefrakommende ikke kan passe deres arbejde i Thy. Opfordringen gælder dog ikke for samfundskritisk personale.

Står det til viceborgmester Niels Jørgen Pedersen (V), så bør kommunegrænserne åbnes hurtigst muligt igen for at undgå fyringsrunder og nedlukkede produktioner hos virksomhederne. Og han står ikke alene med kritikken af restriktionerne.

Han bakkes op af både Dansk Folkeparti og Liberal Alliance:

Det er historiske restriktioner for vores område, og jeg mener, der mangler evidens for grænselukningen, siger Casper Søe-Larsen, der er kommunalbestyrelsesmedlem for Liberal Alliance i Thisted Kommune, til TV Midtvest.

Selvom borgmester Ulla Vestergaard (S) ikke yder meget modstand vil hun først genforhandle restriktioner, når først alle mink i kommunen er slået ned, og alle borgere er blevet testet.

I følge fødevarestyrelsen skulle alle mink i de syv berørte være aflivet.

I et opslag på Facebook åbner Statsminister Mette Frederiksen også op for, at nogle af de nordjyske restriktioner kan ophæves tidligere end planlagt.

LÆS OGSÅ:

Åbner for at løsne nordjyske restriktioner før tid

 

Foto: Thisted Kommune

 

Forfatter

Related posts

Top