Læserbrev: Dansk Fiskeri trak det korteste strå

Læserbrev af
Lise Bech (DF), Landbrugs – og fødevareordfører

”Katastrofen er afværget! ” sådan lød det i flere medier kort efter, at Brexit-aftalen faldt på plads.

Men imens én katastrofe blev afværget, begyndte en ny. Denne gang for dansk fiskeri. Især de nordjyske fiskere må nemlig siges, at være Brexit-aftalens helt store tabere. Øv, for en aftale.

Desværre er det jo på ingen måde overraskende. Der er virkelig mange grunde til, at Danmark skal ud af EU. At der forhandles en så katastrofal aftale for dansk fiskeri på plads, understreger bare, at det bør ske hurtigst muligt.

Brexit betyder kort, at danske fiskere fra. 1. januar i år skal afgive en fjerdedel af de fiskekvoter, de tidligere har fanget i britisk farvand. Med andre ord: Danske fiskere afgiver fiskekvoter til Storbritannien til en værdi af cirka 1,5 milliarder kroner.

Det stopper jo i øvrigt ikke her. Det vil også få store konsekvenser for hele industrien bag og især for det nord- og vestjyske område. Der må og skal findes midler til at kompensere
dette.

Det vil Dansk Folkeparti kæmpe for. Ligesom vi også fortsat kæmper for at bryde med EU.

Foto: Steen Brogaard

Forfatter
Tags

Related posts

Top