Læserbrev af
Peter Therkildsen (V), medlem af regionsrådet i Region Nordjylland og kommunalbestyrelsen på Mors
Det er med stor glæde at endnu en læge har ønsket at nedsætte sig på Mors.
Jeg har været med siden Viborg Amts dage, hvor Mors var et af de første steder i Danmark, hvor manglen på almen mediciner og dermed manglen på praktiserende læger betød, vi måtte ty til utraditionelle løsninger.
Der blev både fra amtets side og fra Morsø kommunes side, og senere fra Region Nordjylland side udøvet stor opfindsomhed, og det lykkedes stort set at komme igennem de mange år, så ingen har været lægeløse.
Stor tak til de læger som tog sig af mange flere patienter end de 1600 som overenstkomsten tilsagde, og til de øvrige tiltag som mange har medvirket til.
Nu oplever vi så at der udklækkes flere læger med specialet almen medicin, og vi oplever at det igen er attraktiv at være læge langt væk fra universiteterne.
På Mors er 0-kapaciteten i lægedækningsområde Erslev tildelt speciallæge i almen medicin, Hans Jakob Thorsøe.
Han har ikke en klinik i forvejen. Som den gennemgående læge med daglig tilstedeværelse i klinikken vil han sikre høj grad af kontinuitet.
Han ser det som en spændende opgave at skulle opbygge en ny klinik fra bunden. Lige nu er han tilknyttet regionsklinikken i Øster Jølby hvor han er glad for at arbejde med patienterne på Mors.
Det forventes at klinikken åbner i løbet af maj eller juni. Placeringen er endnu ikke lagt fast, men der er muligheder i både Øster Jølby, Erslev og Frøslev, siger Hans Jakob Thorsøe, der aktuelt er ved at bygge hus på Mors.
LÆS OGSÅ: