Læserbrev af
Lauge Larsen (S), Medlem af Regionsrådet for Nordjylland

Torsdag den 24/6 der det nøjagtigt 10 år siden, at Fjordbank Mors gik konkurs.

Det var en ualmindelig trist dag, den fredag i 2011. Aftenen før havde man fejret Sct. Hans. Sct. Hans dag var en strålende sommerdag, men den endte brat for Fjordbank Mors.

Efter massive kursfald den 24. juni 2011 blev handlen med selskabets aktier suspenderet på fondsbørsen som følge af rygter i markedet om en snarlig konkurs. Konkursen kom så senere på dagen, da banken meddelte Finanstilsynet, at den ikke opfyldte solvenskravene.

Det var en begivenhed, der gav rystelser overalt på Mors og som også fik stor opmærksomhed i det øvrige Danmark. Tænk på, at op mod 90% af morsingboerne var kunder i banken. Alle morsingboer var på den ene eller anden måde berørt.

Hvordan kunne det gå så galt? Mange forhold kan forklare det. Men man må også undre sig over, at her 10 år efter er der ingen, der har lavet en professionel gennemgang af forholdene. Det eneste, der er vurderet, er det, der er nævnt i den rapport, som Finanstilsynet kom med i februar 2016, og som slog fast, at der ikke er noget grundlag for at politianmelde den tidligere ledelse i Morsø Bank, Morsø Sparekasse eller Fjordbank Mors, i forbindelse med konkursen.

Men der er ikke kommet en dybtgående analyse af årsagerne generelt til konkursen, og de tidligere ledende medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer har været tavse og lukkede som østers. Besynderligt, at ingen har følt et behov for at forklare sig.

Der har været stille som i et gravkammer., og det er bestem.t ikke positivt, at man ikke vil være sit ansvar bekendt.

Set udefra er det altid svært at komme med forklaringer, men jeg vil alligevel prøve at komme med nogle mulige bud.

Der er ingen tvivl om, at finanskrisen var medvirkende til katastrofen, men langt de fleste banker kom dog gennem krisen, og f.eks. Sparekassen Thy havde sorte tal på bundlinjen gennem hele perioden!

Bankerne var pressede, fordi mange kunder havde problemer med at betale af på deres banklån, og kassekreditten voksede.

I den forbindelse var en af de afgørende faktorer, at bankerne var medvirkende til, at jordpriserne i området blev presset op. Mors havde stort set de højeste jordpriser i Danmark. Bankerne var alt for aggressive med at presse landmændene til at købe jord til høje priser. Da jordpriserne faldt dramatisk, manglede der selvfølgelig dækning for lånene.

Fatalt var også den besynderlige beslutning, at bestyrelsen i Morsø Bank pressede en overtagelse af den konkursramte Spar Mors igennem. En bestyrelse i Morsø Bank, hvor der tydeligt var medlemmer med en personlig interesse i at overtage kunderne fra den nok dårligst drevne bank/sparekasse i hele Danmark. Overtagelsen kostede Morsø Bank et meget stort tocifret millionbeløb.

Afgørende for katastrofen var også, at bankerne bevægede sig uden for deres geografiske kerneområde. De ydede lån til mange projekter i de store byer: Århus, København og Ålborg. Byer hvor bankerne fra Mors ikke var fortrolige med markedsforholdene og med de forretningsfolk, der stod bag projekterne.

Desuden engagerede man sig med forretningsfolk, der havde fået afslag til deres projekter i andre banker. Disse såkaldte forretningsfolk dukkede så op på Mors i store biler og smart tøj og lokkede relative små banker i uføre. Det er noget af det, der har undret mig mest. Hvordan kunne man lade sig snøre af disse forkælede fars sønner uden reel økonomisk forstand? Bankerne har ganske enkelt ikke gjort deres forarbejde godt nok. Mange af disse forretningsfolk har senere fået lange fængselsstraffe for diverse former for fup og svindel.

En afgørende faktor har også været det lukkede system, de lokale banker bevægede sig i. Der var ingen debat på generalforsamlingerne/repræsentantskabsmøderne. Nye bestyrelsesmedlemmer var på forhånd udpeget af ledelsen. Det er ikke klogt med et sådant selvsupplerende system. Enighed gør dum. Man har brug for bestyrelsesmedlemmer, der er kritiske, og som stiller spørgsmål. Man har brug for bestyrelsesmedlemmer, som har en sund, selvstændig dømmekraft. Man har ikke brug for nikkedukker.

Endelig var der i mange tilfælde et alt for tæt personligt forhold mellem direktør og bestyrelsesformand. Et sådant tæt forhold gør det svært for bestyrelsesformanden at sige fra.

Alt i alt var der meget, som gik galt, og det meste var selvforskyldt.

Meget bundede i lukkede systemer og dårlig dømmekraft.

Men det er måske det sværeste at lave om på.

Og noget tyder på, at de lukkede systemer fortsætter mange steder. Alt for mange bestyrelser er selvsupplerende, så får man Rip, Rap og Rup effekten. Bestyrelsen kommer til at mangle bredde og debatkultur. På side 1 i bestyrelseshåndbogen bør der stå:

Enighed gør dum.

Foto: Region Nordjylland