Læserbrev af
Annika Kanstrup, jordemoder og spidskandidat for Radikale Venstre til KV21 i Thisted Kommune.
Når loven om minimumsnormering i de danske dagtilbud dikterer en voksen til tre vuggestuebørn og en voksen til 6 børnehavebørn er det ikke en reel normering i børnehøjde, men en papirsnormering, som både er uigennemsigtig og vildledende. Loven er skabt for at mindske sandsynligheden for kommunalt omsorgssvigt af vores børn, da børneområdet igen og igen er blevet nedprioriteret i de danske kommuner. Omsorgssvigt i barnets første tre leveår kan belaste og påvirke barnets livsforløb og derfor er lovkravet en nødvendighed. Indførelsen af minimumsnormering er dog ikke en ubestridt sejr, men nok nærmere en markering af den nye laveste fællesnævner.
Thisted kommune har endnu ikke nået målet om minimumsnormering. Ifølge en landsdækkende undersøgelse gennemført for FOA, står de voksne i gennemsnit alene med næsten 5 vuggestuebørn eller godt 9 børnehavebørn. I de tidlige eftermiddagstimer er det særligt grelt. Her når de op på mere end 7 og 13 børn i de to aldersgrupper. Undersøgelsen giver os et indblik i den reelle normering i institutionerne og den himmelråbende forskel på, hvad der står på papiret ift livet i en daginstitution.
I de seneste årtier er der sket en massiv institutionalisering af den del af barndommen, man kalder førskolealderen. I dag er det omkring 96 procent af alle børn mellem tre og seks år, der går i børnehave i Danmark. I gennemsnit er danske børn i institution 7½ time dagligt. Daginstitutionerne spiller dermed en meget stor rolle i børnenes liv – så stor, at man taler om fænomenet som ’dobbeltsocialisering’. Det vil sige, at institutionerne har lige så stor betydning for børnenes dannelsesproces, som familien har. Desværre angiver 63 pct. af de adspurgte medarbejdere i ovennævnte undersøgelse, at de enten dagligt eller flere gange om ugen oplever ikke at kunne yde tilstrækkelig omsorg. I 2010 og 2019 var tallet 53 pct.
Loven om minimumsnormeringer tager afsæt i den nuværende normeringsopgørelse fra Danmarks Statistik. Opgørelsen viser det overordnede forhold mellem personale og børn i kommunerne.Resultatet er en normering, der ikke tager højde for personalets titler, arbejdsopgaver, ferie, sygdom, uddannelse mm. Denne beregningsmodel afspejler ikke børnenes dagligdag og Danmarks Statistik understreger da også på hjemmesiden, at deres ”Normeringsstatistik viser kommunernes prioritering af børnepasning, men siger ikke noget om virkeligheden på blå stue”.
Det er kommunalbestyrelsen der fastsætter rammerne samt økonomien for dagtilbuddene. Derfor skal særligt politikere kunne gennemskue, hvad loven om minimumsnormering bygger på. Desværre er loven, der burde være så konkret, baseret på tal som kan fortolkes og udregnes på utroligt mange måder. Er normeringsopgørelsen den rigtige rettesnor at benytte? Er vores dagtilbud et sted hvor børnene kun skal have deres basale behov dækket? Eller tør vi satse på de kommende generationer, lave langsigtede visioner og skabe et dagtilbud som både rummer omsorg, nærvær og muligheden for dannelse. Børn har ret til et godt børneliv og jeg frygter at diskussionen om vores børns fremtid tages på et fejlfortolket grundlag.
Som spidskandidat for Radikale Venstre til KV21 i Thisted kommune vil jeg arbejde for et værdigt børneliv og at minimumsnormering ikke er et mål i sig selv.
