Læserbrev af
Jette Jepsen, medlem af kommunalbestyrelsen på Mors for Radikale Venstre
Den fremtidige organisering af Musikskole undervisningen på Mors bliver nu politisk behandlet. Skal vi fortsætte med at tilbyde vores lovpligtige musikskoleundervisning gennem den selvejende institution; Musikskolen på Mors, med tilskud fra Kommunen, eller skal vi tage undervisningen hjem til en Kommunal Musikskole. ?
Venstre indstiller at fortsætte samarbejdet med den nuværende selvejede skole på visse betingelser : en 2-årig kontrakt, skærpelse af resultatkontrakten og en skarp visionsplan.
Jeg har hertil nogle spørgsmål til Venstre :
Synes Venstre at vi idag får nok for pengene vi giver i tilskud ?
Elevtallet blev halveret fra 2014 til 2017, har siden holdt niveau med omkring 80 elever.
Kommunens tilskud til Musikskolen er 1,8 mio kr om året.
Hvad er det Venstre vil, at Musikskolen skal leverer, som Musikskolen ikke allerede har forsøgt at levere på ? Hvad vil Venstre gøre hvis man ikke er tilfreds ? Er man villig til at gentage et lån til Musikskolen, hvis likviditet er dårlig, som i 2016 på 350.000 kr, for at bevare den selvejende form ?
Har Venstre tillid til den siddende bestyrelse ?
Hvorfor sige ja tak til samarbejdet, hvis man alligevel vil have styringen og har behov for at føre løbende kontrol. ?
Venstre vil give skolen en 2 årig skærpet resultatkontrakt, med løbende opfølgning og med en skarpere visionsplan. Skærpet og skarpere lyder for mig som styring. Opfølgning lyder for mig som kontrol.
En ny resultatkontrakt skal forhandles. Radikale Venstre har den opfattelse, at der har været nok uro omkring Musikskolen. Vi tror på, at det er for svær en opgave at komme videre herfra. Radikale Venstre vil ellers meget gerne samarbejde med selvejende institutioner da frihed, ansvar og engagement kan rigtig meget – men det skal være med armslængde princippet og ikke kvælende indblandende indgreb. Det er tid at sadle om. Radikale Venstre indstiller, at den fremtidige organisering af musikundervisningen overgår til kommunal opgaveløsning. 95 af landets kommuner har kommunaldrevne Musikskoler. Kun Frederiksberg og Gentofte tilbyder kommunens lovpligtige musikundervisning, som Mors, gennem selvejende skoler med kommunalt tilskud. Vi ønsker et nyt kommunalt musikskoletilbud med tilhørende advisery board/brugerråd og med udgangspunkt i en fortsat placering på Musikværket.
Venstre har det absolutte flertal – det bliver som Venstre vil. Derfor disse vigtige spørgsmål, som jeg vil glæde mig til at høre svarene på.
Foto: Morsø Kommune