Læserbrev af
Steen Klærke, Enhedslisten på Mors

I de seneste måneder har både politikere og andre fortalt om, hvor flot en natur vi har her på Mors.

Det har haft sit udspring i dels en diskussion om udvidelsen af et svinelandbrug på Nordmors og dels en rapport fra Aarhus universitet, som har fortalt om planter og dyr, der er truet af udryddelse i den enkelte kommune.

Jeg har boet her på Mors siden 1977, og jeg har ligesom vores store digter Knud Sørensen valgt Mors som min valgstavn, da det jo ikke er min hjemstavn. Og jeg må give både borgmesteren, Meiner Nørgaard og Frans Øvre ret i, at der er utroligt smukt rigtig mange steder.

Jeg har tit haft gæster udefra med til Thissinghus ved solnedgang, så de også kunne nyde et af mine yndlingssteder.

Men når de snakker om smuk natur, står jeg altså af. Hvis de havde talt om smukke landskaber, havde jeg været fuldstændig enig, men natur og landskab er altså ikke det samme.

Hvor en bølgende bygmark eller en knaldgul rapsmark kan være meget smukke, er de til gengæld fuldstændig tømt for alt andet liv.

De insekter, som skulle have forvildet sig derind, bliver slået ihjel med forskellige giftstoffer, og de årlige udbringninger af gylle har formindsket antallet af regnorme.

Jeg forbinder ordet natur med en stor rigdom af insekter, planter, fugle og pattedyr og ikke de store endeløse marker, hvor der er langt til nærmeste dige, skov eller læhegn.

Men det glæder mig, at flere og flere af dem, der har mere jord, end de kan have under neglene, efterhånden er begyndt at afse lidt plads til den vilde natur.

På mine jævnlige cykelture ser jeg ikke en hare hvert år, og det er årtier siden, at jeg har set en agerhøne, men alt dette forhindrer mig ikke i at nyde det smukke landskab.