LAG Thy-Mors: Nu kan du få hjælp til at skrive din ansøgning

Nu er der i bogstaveligste forstand hjælp at hente, hvis du påtænker at søge støtte fra LAG Thy-Mors, som har iværksat et nyt tiltag, hvor du kan få praktisk hjælp med din ansøgning til den nationale FLAG pulje.

Helt konkret inviteres der til skrivecafé i morgen eftermiddag, hvor du kan få hurtig hjælp og inspiration til ansøgningen.

Den nationale FLAG-pulje er midler fra den danske stat, der yder tilskud til projekter og aktiviteter, som skal bidrage til at fremme job- og vækstskabende erhvervsudvikling og beskæftigelse i de udpegede fiskeriområder.

Projekterne eller aktiviteterne skal falde inden for følgende temaer: etablering og udvikling af mikrovirksomheder og små virksomheder, erhvervssamarbejde, innovation eller fremme af en forskelligartet maritim økonomi.

– Udviklingsmidlerne fra styrelsen skal sikres at nå bredt ud. Det vil sige, at de der har viljen og lysten til at lære at drive et projekt medfinansieret af statslige midler skal have mulighed hertil. Og første skridt hertil er at få formuleret en god ansøgning.

– Derfor glæder det mig at det her nye initiativ, en praktisk skrivecafé vedrørende den nye Nationale FLAG pulje, nu er en realitet, forklarer forkvinden i LAG Thy-Mors Annette Qvistgaard.

Skrivecaféen finder sted torsdag den 19. august kl 17:30 i Nykøbing ved Morsø Erhvervsråd. Ansøgningsfristen for den nationale FLAG pulje er nemlig den 31. august kl. 12.00.

Tilmelding ved at sende en e-mail til nflag@lag-thymors.dk.

Foto: LAG Thy-Mors

Forfatter

Related posts

Top