LAG Thy-Mors uddeler 1,4 mio. kroner til lokale projekter

LAG Thy-Mors er nok en gang klar med støtte til flere lokale projekter.

På det seneste bestyrelsesmøde indstillede bestyrelsen projekter for godt 1,4 millioner kroner.

Klitmøller Spa II – etablering af spa og wellness, Klitmøller Spa, Klitmøller
Klitmøller Spa er et helt nyt tilbud til turister og lokalbefolkningen. Størstedelen af de besøgende i Klitmøller er i “aktiv-ferie” gruppen og går således op i både fysisk og psykisk velvære, hvilket de nu også kan få dækket. Spa’ens ydelser kan kombineres med andre tilbud, f.eks. overnatning og sports- og natur-aktiviteter, dermed bliver kunderne længere og hvilket medfører øget omsætning til hele lokalområdet. Indstilling kr. 575.000.-

Ny servicefacilitet ved jollehavnen på Hanstholm Havn
Projektet etablerer et handicapvenligt toilet med offentlig adgang ved jollehavnen på Hanstholm Havn. Projektet opfylder et klart behov for sanitære faciliteter, idet nærmeste offentlige toilet ligger ca. 300 m fra jollehavnen. Brugerne vil være de ca. 40 ejere af joller i jollehavnen, samt de tusindvis af lystfiskerturister, som årligt tager på fisketure til bl.a. Det Gule Rev med fartøjer, der har base ved jollehavnen. Indstilling kr. 100.000.-

Etablering af opholdsrum under dæk på lystfiskerfartøj T248 Skagerak
T248 Skagerak er en traditionel lyseblå træfiskerbåd, der sejler med lystfiskerturister. T248 er hjemme-hørende i Vorupør. Fartøjet ombygges og renoveres således, at det bestående lukaf udvides både i størrelse og i højde, dermed kan det tjene som opholdsrum for turisterne. Desuden laves der et nyt skridsikkert dæk. Dette betyder, at turist-sæsonen kan udvides med flere måneder, samt at kundegrund- laget kan øges, da det f.eks. giver mulighed for at medtage større børn. Indstilling kr. 182.500.-

Udvikling og udbygning af EG Hanstholm Fisk” – nyt koncept
Efter en succesfuld testperiode er Erling Grønkjær Fiskeeksport, klar til at udvide deres koncept for levering af ny-fangede, klargjorte fiskeprodukter. Fiskeprodukterne leveres som enkeltfrosne varer, til danske forbrugere via disses arbejdssted. Fiskeprodukterne er nemme at håndtere og der er minimalt madspild – et enkelt koncept, som ikke findes tilsvarende. Testperioden viste en klar indikation for betydeligt potentiale for øget omsætning, hvilket dog kræver investeringer i maskiner og markedsføring. Indstilling kr. 371.449.-

Produktionsudstyr til Hjem-Fisk, Hjem-Fisk A/S, Hanstholm
Hjem-Fisk ønsker en udvidelse af deres forretningsgrundlag og at optimere indtjeningen på eksisterende produkter. Deres nuværende kunder kender dem på høj kvalitet, hvilket har skabt en efterspørgsel efter nye produkter. En forøgelse af produktpaletten og produktionen, giver mulighed for nye kunder og øget indtjening. Der er tale om maskiner og udstyr, som vil sikre kvaliteten og værdien af deres produkter. Indstilling kr. 216.528.-

Forfatter

Related posts

Top