Landbruget siger fra: Unge landmænd kører gylle i døgndrift

Det er udbredt blandt unge landmænd at køre gylle i op til 24 timer som en slags manddomsprøve, og det har de seneste måneder betydet flere ulykker med trætte chauffører bag rattet.

Sådan lyder det fra syv jyske landboforeninger, som nu appellerer til, at kollegerne selv sætter en stopper for de lange arbejdsdage, før det ender med en mere alvorlig ulykke. Det skriver DR Midt- og Vestjylland.

De jyske landboforeningers appel er særligt rettet mod arbejdsgiverne, som skal sige fra overfor de unges lange vagter.

Selvjustits er vejen frem
Landbruget har ikke de samme stramme regler om køre- hviletider, som eksempelvis lastbil- og buschauffører.

Og det håber landboforeningsformand Frede Lundberg Madsen heller ikke, de får.

– Vi vil gerne appellere til, at vi nu indfører en form for selvjustits, så vi ikke får monteret fartskiver. Det er et bøvl at styre inden for minutter eller kvarterer, siger han til DR Midt- og Vestjylland

Forfatter

Related posts

Top