Selvom smittetrykket på Mors stadig er højt, så er incidenstallet faldet.
De seneste tal fra Statens Serum Institut viser i skrivende stund, at der er bekræftet 55 nye smittetilfælde i de forgangne syv dage. Det giver et incidenstal på 272, som svarer til antallet af smittede pr. 100.000 indbyggere. Tirsdag lå tallet til sammenligning på 336,3.
Positivprocenten er dog stadig tårnhøj. Af de 1.307 tests, som er blevet foretaget i de seneste syv dage, har 4,21% af dem vist sig at være positiv.
I Thisted Kommune er incidenstallet steget en smule det seneste døgn. Med 77 bekræftede smittetilfælde den seneste uge lander incidenstallet på 177,5. Positivprocenten blandt de 2.910 tests, som er blevet taget i perioden, er 2,65.
LÆS OGSÅ:
Foto: Lene Pedersen/Region Nordjylland