Limfjordsteatret lyser op i rødt i sympati-event

Imorgen vil kulturinstitutioner verden over blive oplyst i røde farver i sympati med eventbranchen, som lige nu lider voldsomt under coronakrisen.

Også Limfjordsteatret i Nykøbing går med i ”Global Action Day”.

– Det er i øjeblikket en meget svær periode for hele kunstbranchen. Hos os kan vi kun have halvt så mange publikummer inde til forestillinger, som normalt, men vi har fuldt mandskab på og nogle gange ekstra kaldt ind, fordi der er så mange regler som skal overholdes. Når vi tænder lys på onsdag er det for at markere vores støtte til eventbranchen, som har det endnu værre end os, siger teaterleder Gitta Malling.

Onsdag 30. september fra kl. 20 og frem til midnat vil Limfjordsteatret således tænde for Spar Nordlyset, der netop har gennemgået en totalrenovering. Samtidig bliver der tændt rødt lys hos masser af spillesteder, kulturhuse og teatre rundt om i hele landet – og hele Europa. Og med tidsforskydninger også over resten af kloden.

– Derudover laver vi en rød lyssætning indenfor, som man vil kunne se ind ad vinduerne, hvis man kommer forbi Limfjordsteatret og kigger ind, fortæller teatrets tekniske chef Kim Fast Jensen.

”Global Action Day” blev afholdt første gang den 22. juni for at markere, at branchen bløder. Siden er situationen ikke blevet bedre og coronakrisen raser fortsat verden over.

LÆS OGSÅ:

Endelig er farverig facadebelysning klar til brug

Foto: Lars Horn, Baghuset

Forfatter

Related posts

Top