Lions flytter Jule Pop-Up butik med nyheder

Butikken er i år at finde på Møgelvangs Plads i den tidligere dametøjsbutik ”GODT GEMT”
Det er 5. gang der åbnes en spændende butik af Lions Salling/Mors.

Kom, se og køb de smukke håndlavede ting fra torsdag den 14. november kl. 13,00 og herefter
hver torsdag og fredag eftermiddag og lørdag formiddag. Sidste åbningsdag bliver den eneste
søndag nemlig den 15. december fra kl. 10 – 13.

Af nyheder i år er der tombola med store flotte gevinster fra bl.a. Hama perler, Vilsund Blue,
Jyske Bank, Pinenhus, Super Brugsen Glyngøre med mange flere.

Igen i år er der Carla´s Corner, der sidste år havde stor succes. Der sælges bl.a. eksklusiv
secondhand pige/dametøj, tasker og smykker til gode priser.

Der er et stort udvalg af klubbens egenproduktion med fokus på bæredygtighed. Klubbens
medlemmer har bl.a. syet forklæder, fået sponseret tapasbrætte og rustikke træ haveborde/bænke.
Der er mulighed for at købe gode hjemmelavede julegaver. Og der er som tidligere produceret
juledekorationer og kirkegårdspynt til billige penge.

Ligeledes som tidligere er der fine varer fra udstillere bl.a. honning, gode olier, læderting mm.
Og der et hav af hjemmestrikkede vanter, sokker og tørklæder.

Besøg butikken og støt det humanitære arbejde. I år er pengene øremærkede til ældre på Mors og
den gamle Sallingsund Kommune.

Kjelde Bolig har lånt butikken på Møgelvangs Plads ud til Lions.

Forfatter
Top