Løsladt og anholdt igen: Thybo truede med at slå betjente ihjel

En 45-årig mand fra Tilsted havde tilsyneladende ikke lært lektien efter en nat i detentionen.

Manden blev anholdt mandag aften fordi han af flere omgange truede med at slå sin kone ihjel i forbindelse med en igangværende skilsmisse. Da thyboen blev løsladt fra detentionen i Holstebro fortsatte han sin aggressive fremtoning i toget på vej hjem:

– Der en (en anden passager, red.) der bliver kontaktet. Han siger, at han er kommet ud af detentionen og at kunne smadre på det ene og det andet, fortæller politikommissær Jørgen Jensen fra lokalpolitiet i Thisted.

Thyboen blev derfor anholdt igen kl. 11.40 tirsdag formiddag og blev i den forbindelse sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

– Samtidig truer han også med, at slå de to betjente ihjel der kommer derud, oplyser Jørgen Jensen der fortæller, at manden derfor kan notere sig endnu en sigtelse for trusler på livet.

LÆS OGSÅ:

Thybo truede med at slå sin kone ihjel

Foto: Kim Matthäi Leland

Forfatter
Tags

Related posts

Top