Løvbjerg i Nykøbing kåret til Årets Butik – igen!

Løvbjerg i Nykøbing er netop blevet kåret til landsdelens bedste Løvbjerg-butik.

Over 1.600 kunder er blevet spurgt om deres tilfredshed med deres lokale Løvbjerg-butik og de er blevet spurgt om alt lige fra oplevelsen i Frugt & Grønt, Kød, udsolgtsniveauet, kundeservice samt orden og hygiejne.

– Det er enormt dejlig at få sådan en anderkendelse, og jeg er stolt på alle medarbejdernes vegne siger købmand Bjarne Smedegaard.

Den lokale Løvbjerg udmærkede sig blandt andet ved en rekordhøj tilfredshed med kvalitet og udvalg i frugt & grønt og slagterafdelingen.

– Specielt tilfredsheden med plads, orden og en velopfyldt butik gør mig glad. Det er noget, vi vægter utroligt højt, og virkelig har opprioriteret i forbindelse med ombygningen sidste år. Kundeservicen er også et punkt vi scorer rigtig højt på, det betyder rigtig meget for vore kunder. Når vi så kan se, at det lykkes, er det selvfølgelig en kæmpe tilfredsstillelse, siger Bjarne Smedegaard.

3. gang på 5 år
Det er 3. gang indenfor de sidste 5 år, at butikken stikker afsted med titlen.

– Det er næsten uhørt, at en butik får så meget ros af kunderne gennem så lang tid. Det er meget imponerende, men også fuldt fortjent siger adm. direktør i Løvbjerg-kæden, Jesper Due

Løvbjerg er én af Danmarks største familieejede supermarkedskæder med rødder helt tilbage til 1920’erne.

Foto: Christian Kjeldsen

Forfatter

Related posts

Top