Løvbjerg i Nykøbing melder om “et fantastisk år”

Flere kunder fandt sidste år vej til Løvbjerg i Nykøbing, der sidste år så sin omsætning vokse med 17% i forhold til 2019.

Det oplyser købmand Bjarne Smedegaard i en pressemeddelelse.

– Det har været et fantastisk år for butikken. Vi har haft den glæde, at vi både har fået mange nye kunder – og et større salg til de kunder, som vi havde i forvejen. Vi er meget glade, fortæller han.

Den gode udvikling skyldes ikke kun den medvind, som corona har givet til dagligvarebutikkerne.

– Allerede inden corona ramte Danmark havde vi fået en fantastisk start på året. Jeg tror kunderne har fået øjnene op for, at vi kan tilbyde et kæmpe sortiment af varer og en super kvalitet på f.eks. kød og grønt samtidig med, at vi er billige. Derudover har vi mange kvadratmeter og god plads – og det har kunderne belønnet, udtaler Bjarne Smedegaard.

Løvbjerg-kæden har samtidig været opmærksom på andre brancher, hvor corona-relaterede udfordringer har ramt hårdt. I løbet af året har kæden flere gange uddelt gavekort til lokale restauranter til sine medarbejdere for at støtte en branche, der har det svært.

– Det er naturligt for os at støtte lokalt. Det betyder meget for os i alle vores 15 supermarkeder, at vi er lokal engageret i hver by, fortæller administrerende direktør Jesper Due.

LÆS OGSÅ:

Løvbjerg-ansatte belønnes for ekstraordinær indsats

 

Forfatter

Related posts

Top