Lokal vognmand glæder sig til at sætte farten op

Et flertal i Folketinget har vedtaget, at lastbiler og biler med campingvogne fra årsskiftet må sætte farten op fra 70 til 80 kilometer i timen på lande-, hoved- og motortrafikveje.

Den nye fartgrænser glæder direktør i Fredsø Vognmandsforretning på Mors, Benny Nielsen:

– Det er dejligt, og det er bestemt ikke for tidligt, at det sker. Det har jeg kæmpet for i mange år, siger han til TV Midtvest.

Han er af den overbevisning, at det vil gavne trafiksikkerheden, når lastbilerne må køre lige så hurtigt som personbilerne på landevejene:

– Vi får en mere jævn kørsel, og der bliver færre overhalinger. Det forbedrer sikkerheden og giver mindre stress for chaufførerne.

Helt så begejstret er Rådet for Sikker Trafik ikke. Administrerende direktør Mogens Kjærgaard Møller anerkender, at den højere hastighed kan give et bedre flow i trafikken, men er til gengæld bekymret for, hvad det vil betyde for lastbilernes bremselængde.

Arkivfoto

Forfatter

Related posts

Top