Der lægges festligt fra land, når årets række af gratis koncerter i Nykøbing starter på onsdag. På scenen på står lokale Række 2½.
Sommerkoncerterne holdes på Kirketorvet i Nykøbing de seks onsdage i skolernes sommerferie.
I løbet af de kommende uger kan navne som Moonjam, Poul Krebs, Sko/Torp, Ib Grønbech og det lokale
band Tuesday opleves til gratis koncerter i byen:
– Årets sommerkoncerter starter og slutter i år med lokale bands, som alle kan lave en fest på Kirketorvet med masser af god musik, fortæller Michael Hansen, som er formand for Morsø Handelsstandsforening.
Sommerkoncerterne har Morsø Handelsstandsforening som arrangør og er med støtte fra
Morsø Kommune.
– Jeg er overbevist om, at sommerkoncerterne også i år vil tiltrække mange besøgende. Onsdagskoncerterne har fuld opbakning fra Morsø Kommune, siger Ellen Phillipsen Dahl, formand for Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget i Morsø Kommune.
Butikkerne holder åbent til kl. 21 med ByNight-tilbud, marked i gågaden og aftensang i kirken kl. 20.15.
Koncertrækken på Kirketorvet ser således ud:
• 3. juli kl. 17 og kl. 19 – Række 2½
• 10. juli kl. 17 og kl. 19 – Moonjam
• 17. juli kl. 17.00-18.15 – Poul Krebs
• 24. juli kl. 17 og kl. 19 – Sko/Torp
• 31. juli kl. 17 og kl. 19 – Ib Grønbech
• 7. august kl. 17 og kl. 19 – Tuesday
Arkivfoto