En lottospiller fra Thisted er søndag morgen vågnet op som millionær.
Under lørdagens Lotto-trækning ramte lottospilleren fra Thy de syv magiske tal. Det udløser en pengepræmie på intet mindre end 6.336.906 kroner.
Danske Spil oplyser, at vinderkuponen er købt i SuperBrugsen i Thisted.
2021 tegner i det hele taget til at blive et heldigt år for alle de danske lotterispillere.
– I løbet af de første seks uger har vi nemlig udklækket intet mindre end 20 nye millionærer, lyder det fra Danske Spil.
Arkivfoto: Danske Spil