Buddene var ganske enkelt for lave, og derfor skal tvangsauktionen om Blidstrup Efterskoles bygninger på Mors gå om. Det står klart efter, at tirsdagens auktion endte uden et hammerslag.
Nordjyske fortæller, at godt en snese interesserede var mødt op til Thisted, en køber – udover et mindste bud på 10.000 kroner – også skulle ryste om med 250.000 kroner til at dække sagsomkostningerne. Det lykkedes også, men var ikke nok for Nykredit, der har 7,5 mio. kroner i klemme, mens Jyske Bank har en halv million kroner ud at svømme.
Auktionen var delt op i flere dele, og landsbrugsdelen røg hurtigt op i 1,8 mio. kr, hvor det lokale entreprenørfirma Kim Hedegaard Holding ApS, stod som sejrsherre.
PotentialeHotellet fra Herning, der hjælper folk på kant med samfundet, bød på hovedbygningen. Men ikke nok.
Derfor begærede Nykredit en ny auktion, hvor man håber at kunne få flere kroner hjem på det samlede pant.
Foto : Trolle Advokatfirmaselskab