Malthe misser Le Mans

Racerkøreren Malthe Jakobsen fra Sennels leverede igen varen, da weekendens to afdelinger af Asian Le Mans Series blev afviklet i Abu Dhabi.

Men selvom der ikke var en finger at sætte på thyboens resultater, som bristede drømmen om en billet til 24-timersløbet Le Mans alligevel, takket være en knækket udstødning. Konsekvensen blev, at han måtte udgå af løbet.

Inden da han haft nogle gode træningssessioner, og sikrede sig endda pole-position i begge løb.

– Hvis vi ser bort fra afslutningen på det sidste løb, så har det været en kanon oplevelse at være med i mesterskabet. Jeg har lært rigtig meget og er kommet meget tættere på bilen – det kan jeg tage direkte med videre til det europæiske mesterskab, som starter i april måned, forklarer Malthe Jakobsen, som også har fået andet end lærdom med i bagagen:

– Jeg har fået rigtig meget opmærksomhed herude på grund af mine resultater. Som vi siger i Thy, så har det nok ikke skadet min karriere at køre med herude, lyder det fra den 17-årige racerkører, som nu kan se frem til isolation hjemme i Sennels.

Foto: Dailysportscar

Forfatter

Related posts

Top