Hvis du gik og troede, at coronakrisen havde lagt en dæmper på danskernes lyst til at samles i aktive nære fællesskaber, så kan du godt tro om igen.
Ved første ansøgningsrunde har 214 småbyer søgt om at få del i de 60 mio. kr. i Her bor vi-puljen, som Nordea Fonden står bag. Puljen har til formål at fremme det gode liv i mindre bysamfund.
En af de helt store tendenser blandt de 231 forslag, hvoraf flere af dem er lokale, er ønsket om at skabe udendørs fællesrum. Det kan både handle om sheltere, bålpladser, byrum, aktivitetspladser og egentlige lokale forsamlingspladser.
En anden tendens peger i retning mod opgraderinger og udvidelser af eksisterende rum i byen som f.eks. multihuse, forsamlingshuse og skoler som hjemsted for lokale fællesaktiviteter.
Første ansøgningsrunde er passeret. Den havde frist 1. maj, og så får de søgende byer svar i september.
Anden runde har frist 1. august med frist i november.
Læs mere om hvordan du ansøger HER.