Der er stadig masser af ledige vaccinationstider.
Sådan lyder det samstemmende fra både Morsø og Thisted kommuner onsdag formiddag.
På fredag er der mulighed for morsingboerne at blive vaccineret i Nykøbing Hallen. På lørdag er for thyboer muligt på lørdag i Munkehallen.
Konkret gælder det for de borgere i målgruppen, som skal have det første stik med vaccinen fra Pfizer. Desuden er det udelukkende for de borgere, som enten har fået en invitation i e-boks eller pr. brevpost.
Men der er altså stadig mange ledige tider. Derfor opfordres man til en ekstra gang at få tjekket postkassen, og at pårørende evt. hjælper til hvor der måtte være et behov.
Rent praktisk får man i Thisted Kommune brevet, hvis man er født i 1931 og enkelte fra 1932 får det også.
– Dermed er betegnelsen ”85+” en smule misvisende, men det er jo den betegnelse som Sundhedsstyrelsen har valgt at bruge – og grundet antallet af leverede vacciner, bliver det så årgang 1931/32 som tilbydes den, fortæller Martin Bagger, kommunikationskonsulent i Thisted Kommune.
Man kan bestille tid, hvis man har modtaget en invitation, på www.vacciner.dk.
Foto: Line Bloch Klostergaard