Mange nye boliger på vej i Øster Jølby

Morsø Kommune har udbudt seks byggegrunde til salg i Øster Jølby, og derudover skyder der til efteråret 10 nye lejeboliger op i byen.

Bag de ti moderne lejligheder, som skal stå klar til indflytning næste år, står Nykøbing Mors Andelsboligforening. Byggeriet ventes at gå i gang til efteråret.

Et velbesøgt informationsmøde sidste år bekræftede bestyrelsen i, at interessen for de nye lejeboliger bestemt var til stede.

Sidste år fik bestyrelsen mandat til at undersøge interessen for byggeriet, og den viste sig at være overvældende.

Endnu mangler der dog en endelig godkendelse fra kommunalbestyrelsen, men:

– Vi forventer, at kommunalbestyrelsen siger endeligt ja på møderne i september eller oktober, hvorefter byggeriet kan gå i gang, fortæller formand Henrik Rene Christensen.

Forfatter

Related posts

Top