Fredag formiddag spærres Sallingsundbroen kortvarigt for al trafik.
Det sker af sikkerhedsmæssige årsager i forbindelse March Mod Ensomhed, som netop nu er i gang.
Hvert år udfører Patrick Cakirli marchen, der over nogle uger fører ham 1600 kilometer rundt i landet på gåben – fra Bornholm til Nordsjælland og sydover, fra Langeland, Tåsinge og Fyn videre til Sønderjylland, og derfra igen videre nord på langs den jyske østkyst og derfra videre nedad langs vestkysten. Nu er han nået til Mors, og skal i morgen krydse Sallingsundbroen fortsætte til Skive.
Frivillighedskoordinator i Morsø Kommune Charlotte Kristensen forventer, at et sted mellem 50 og 100 personer deltager, når borgmestrene fra Morsø og Skive Kommune møde med Patrick Cakirli på midten af broen. Her vil der blive holdt nogle minutters stilhed som symbol på, at der skal krydses både broer og kommunegrænser, hvis ensomhed skal bekæmpes:
– Det er en markering, der skal symbolisere, at vi går et ekstra skridt sammen og danner bro helt fysisk, fortæller han.
Det er mens den markering finder sted, at broen vil være spærret for trafik, fortæller Charlotte Kristensen, der tilføjer, at afspærringen er sket efter nøje overvejelser i samråd med Vejdirektoratet.
Trafikken forventes at stå stille i maks. 10 minutter fra kl. 9.45.
Du kan læse mere om Marchen Mod Ensomhed i artiklen herunder:
LÆS OGSÅ:
Foto: Vejdirektoratet