Marcus er ny-udnævnt ambassadør for godt arbejdsmiljø

Dansk Arbejdsmiljø, der holder til i Thisted, har fundet vinderen i den årlige kåring til ambassadør for godt arbejdsmiljø.

– Det særlige ved denne pris er, at det er kolleger, medarbejdere eller ledere, der kan nominere en person, der gør en positiv forskel i hverdagen på arbejdspladsen. Samtidig får den person, der indstiller sin kollega også del i præmien, udtaler Mona Lagoni, direktør og rådgiver hos Dansk Arbejdsmiljø.

– Vi vil gerne hylde de gode historier, der gemmer sig ude i virksomhederne. Og det er enormt vigtigt, at huske at anerkende de mennesker, som gør en forskel, fortsætter hun.

Vinderen blev Marcus Døssing, der arbejder på Circle K-tankstationen i Nykøbing. Han blev indstillet til prisen af sin souschef Camilla Havshøj Jacobsen:

– Jeg vil nominere Marcus Døssing for at være verdens bedste kollega på Circle K Nykøbing Mors. Han er altid med på sjov og ballade og et godt grin, men samtidig utrolig omsorgsfuld og hjælpsom, skrev souschefen i sin indstilling og fortæller, at Marcus Døssing er som hendes bedste ven – trods næsten 20 års aldersforskel.

Der har været nomineringer fra hele landet, men de fleste har været fra virksomheder fra Mors, Salling og Thy.

Foto: Dansk Arbejdsmiljø

Forfatter

Related posts

Top