Marginal stigning i lokale smittetal

Selvom smittetallene i Thy og på Mors fortsat er lave, faktisk nogle af de laveste i hele landet, så er der registreret en lille stigning.

De nyeste tal fra Statens Serum Institut, som i skrivende stund senest er opdateret tirsdag eftermiddag, viser, at der i Thisted Kommune er registreret 6 nye smittetilfælde inden for den seneste uge. Det er en stigning på to nysmittede.

Derfor stiger den samlede incidens – antalt smittede pr. 100.000 indbyggere- til 13,8.

På Mors er incidensen opgjort til at være 19,8 for i alt fire nye smittetilfælde i løbet af de seneste syv dage. Kun ni andre kommuner, herunder altså Thisted Kommune, har et lavere smittetryk end det.

De øvrige kommuner er (incidensen er angivet i parantes) Holstebro (18,8), Rebild (16,6), Guldborgsund (16,5), Skive (15,3), Bornholm (5,1), Samsø (0), Ærø (0) og Læsø (0).

LÆS OGSÅ:

Nu kan du blive lyntestet i Hanstholm, Snedsted og Frøstrup

 

Foto: Line Bloch Klostergaard, Region Nordjylland

Forfatter

Related posts

Top