En hastigt voksende del af den unge generation føler sig udenfor og alene. Og de har svært ved at bringe sig ud af denne position, for de opsøger kun i ringe omfang voksne for at få råd og hjælp. Derfor er de strandet i en position som ensomme, tavse og usikre tilskuere til det, de oplever som alle de andres succes.

Sådan lyder konklusionen fra Søren Østergaard, ungdomsforsker og leder af Center for Ungdomsstudier, CUR. Det skriver Kristeligt Dagblad.

I dag udgiver han sammen med Simon Haugegaard bogen ”Jagten på frirum – perspektiver på unge, hverdagsliv og fællesskaber”, som rummer en ny undersøgelse af ensomhed og trivsel blandt unge baseret på data fra 2036 elever på 7.-9. klassetrin fra 20 forskellige skoler.

– Vi har med en generation at gøre, som tror, at kravet er, at man skal have styr på tingene for at måtte række hånden op og sige noget. Det indebærer, at de mange, der ikke føler, de har styr på tingene, føler sig alene. Det er flest piger, men også markant flere drenge, der på tærsklen til gymnasiet ikke aner, hvordan de skal bære sig ad med at komme ind i fællesskabet, og det er invaliderende for dem, siger Søren Østergaard.

Målingen af ensomhed bygger på spørgsmål om, hvor ofte de unge savner nogen at være sammen med og knyttet til, samt hvor ofte de føler sig udenfor. Ud fra dette betegnes 17,6 procent af eleverne i 9. klasse som ensomme. Det er en fordobling i forhold til en tilsvarende ensomhedsundersøgelse fra Vive med tal fra 2016.

At unge bevæger sig i retning af mere isolation, understreges også af, at hver tredje ung oplyser, at de slet ikke har været fysisk sammen med kammerater til selvvalgte aktiviteter den seneste uge, og kun hver tredje oplyser, at de ud over deres forældre har nogle voksne, de kan tale med.

For bare fem år siden, i 2015, var det i en tilsvarende undersøgelse fra CUR hver anden ung, der havde såkaldte sekundære voksne at tale med.