Marts måned 2019 er nu officielt den vådeste der nogensinde er blevet målt i Danmark.
Det blev en realitet søndag eftermiddag kl. 17, hvor nedsbørsmængden i følge DMI viste, at der på landsplan indtil videre var faldet 100,6 millimeter – hvilket er lige akkurat nok til at slå den hidtidge rekord fra 1978 på 100 millimeter nedbør.
Normalt falder der 46 millimeter regn i marts.
Tørvejr forude
Heldigvis går vi mere stabilt vejr i møde.
Efter en mandag som igen kan byde på byger først på dagen, venter der os en række dage, hvor det formentlig vil holde næsten helt tørt, og perioder med solskin.